The Mean Beats spiller musik fra de glade 60’ere. De fire medlemmer i bandet, Allan, Ole, Steen og Torben har spillet sammen siden begyndelsen af 2011. Bandet spiller til alle former for privat, firma og foreningsarrangementer. The Mean Beats er oprindelig startet i 1962 i lighed med mange andre bands herhjemme som udsprang af den nye såkaldte ’pigtrådsmusik’ fra England/Liverpool. Du kan læse mere om vores baggrund under fanen ’> Historien’.

Lead guitar

Ole Valentin

Ole spiller lead guitar i bandet. Ole kom med i 2010 i forbindelse med vi gen-etablerede bandet.Ole er pensioneret og stor fan af The Shadows, han spiller alle Shadows numre til perfektion, mens vi andre prøver at hænge på. Ole har to hunde (Mops) og een kone (Gitte). En stor del af sommeren bruger Ole & Gitte og hunde i deres campingvogn på Solbakken Camping og så er han i øvrigt en stor fan af Italien hvor han i sin barndom opholdt sig et år.

Bas

Allan Vain

Allan spiller bas i bandet og det er ham der er forsanger på de fleste af vores sangnumre. Allan var med i det oprindelige band i 60'erne og har siden det blev opløst alle årene spillet i mange forskellige sammenhæng på den danske musikscene. Allan er i dag pensioneret og nyder livet sammen med Beth i deres sommerhus i Kulhusene. Allan elsker at fortælle en god historie og gerne en gammel vits vi har hørt før, bortset fra det, husker Allan alt i mindste detalje fra dengang vi var unge.

Trommer

Steen Illeman

Steen spiller trommer i bandet og er kommet med i bandet fra september 2012. Steen har en fortid som trommeslager, sammen med Ole i The Kidnies som slog deres folder i 60'erne i Taastrup og vandt den "Gyldne Mikrofon" som Taastrup mestre i pigtråd. Steen arbejder i dag som skolelærer.